RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Storbritannien » Caféer i London: Disse 4 skal du besøge
Storbritannien

Caféer i London: Disse 4 skal du besøge

Storbritannien - London, café, The Shard - rejser
Ingen storbyferie uden en tur på café. Hvor skal du begynde i en by som London? Det har Maiken et bud på. Eller faktisk fire.
Skodsborg banner Tropical islands Berlin princess cruises banner

Caféer i London: Disse 4 skal du besøge er skrevet af Maiken Ingstrup.

Sloane Street Deli - Caféer i London - rejser

Start dagen på en af de lækre caféer i London

På hjørnet af Sloane St. og Ellis St. i London ligger den hyggelige Sloane Street Deli. Her er små firemandsborde og siddepladser ved vinduesbaren. Lokalet er stort og lyst, og ved indgangen er der glasmontrer med flotte og velsmagende kager.

Deres morgenmenukort er alsidigt, og du finder sunde juicer og gode smoothies. Vi var tre, som valgte forskellige retter, og alt var til UG. Her blev spist blødkogte æg, yoghurt med granola, Egg Benedict, et skønt ostebræt med hjemmebagt knækbrød og brødstænger.

Deres kaffe og te var også i top, og tekanden var med en ny opfyldning. De åbner alle ugens dage kl. 9.00.

Pink og glitter – lige til Instagram

Sloane Street, som caféen ligger på, er et godt udgangspunkt for en dejlig gåtur efter morgenmaden. Gaden har utallige små sidegader, og både Islands og Danmarks ambassade til Storbritannien ligger her også.

400 meter bag cafeen ligger det lidt mondæne kvarter Belgravia med flotte bygninger, kirker, en stor park og så en rigtig lyserød pigecafe: ELAN. Cafékæden, som findes flere steder i London, og som tit kan ses på Instagram, gør meget ud af indretningen, hvor der både er glimmer og blomstervægge og -loft.

ELANs varme drikke har eksotiske navne som Black Magic Latte, som kommer med glimmer, og Lucky Charms med skumfiduser af samme navn. Og til dem med en tung pung findes der kaffen med knuste ædelstene. Stedet bør besøges!

Oplev London på budget

To danske caféer i London

Vores søn, Niklaas, bor og arbejder i London, og vi bliver præsenteret for nye caféer og restauranter ved hvert besøg. Denne gang ville han slå et slag for Danmark og tog os med til to populære danske steder.

Den danskejede kaffebar Hagen Espresso Bar i Chelsea er kendt for sine meget velsmagende kaffer og “Danish hygge”. Hagen har 12 siddepladser og lige så mange ståpladser. Stedet er flittigt besøgt. Vi valgte to forskellige kaffer, en varm chokolade og deres citronsandkage med blå birkes – alt smagte godt.

Hagen åbner klokken 7 på hverdagene og klokken 8 i weekenden. På samme gade, Kings Road, kan man blandt andet også besøge Joe and the Juice, Chelsea Old Town og en Marks & Spencer.

Hjemlig hygge midt i London

I Notting Hill ligger den danske café Snaps & Rye. Også her er der godt besøgt, og vi havde heldigvis bestilt bord til morgenmad en lørdag, hvor Portobello Roads kæmpe loppe- og kunstnermarked var godt i gang.

Caféen har en dejlig dansk stemning med danske plakater på væggene, skind på stolene og forskelligt dansk porcelæn til serveringen. Her er plads til cirka 45 personer, og ved en af væggene står en stor reol med danske produkter, såsom marmelade fra Den Gamle Fabrik og bøger om dansk hygge. Reolen blev flittigt studeret af gæsterne.

Menukortet byder på diverse morgenmads- og brunchlækkerier og et godt udvalg af dansk smørrebrød og forskellige wienerbrød. Caféen åbner klokken 9.

Når du er færdig med besøget, er det bare på med traveskoene og så ellers rundt i kvarteret og se pudsige forretninger; boghandleren fra filmen Notting Hill og de mange flotte pastelfarvede bygninger.

God hyggetur til London!

Om forfatteren

Maiken Ingstrup

Maiken er 59 år og elsker at rejse, hun har besøgt 83 lande på 6 kontinenter og har sin egen lille rejseblog: www.gingittravels.com og på facebook Gingit Travels. Næste rejse går til Laos.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.