RejsRejsRejs » Rejsemål » Europa » Danmark » Christiansø: En levende historiebog
Bornholm Danmark Sjælland og øer

Christiansø: En levende historiebog

Christiansø - rejser
Christiansø er en gammel fæstning midt ude i Østersøen. Øgruppen Ertholmene er på flere måder et helt særligt sted helt i øst på Danmarkskortet.
Skodsborg banner Tropical islands Berlin princess cruises banner

Christiansø: En levende historiebog er skrevet af Sarah Steinitz og Tine Tolstrup

Østlig, fredelig og historisk på Christiansø

Ertholmene er Danmarks allerøstligste øgruppe og er på flere måder et helt særligt sted på Danmarkskortet.

Foruden at være geografisk isoleret midt i ude Østersøen nord for Bornholm, så lever de 90 mennesker, der bor på Christiansø og lillebrorøen Frederiksø på en fæstning fra 1600-tallet. Langt væk fra kommuners lov og ret.

Her er ingen borgmester, men en administrator ansat af Forsvarsministeriet, der bestemmer stort og småt og fungerer som øens socialkontor, jobcenter, politimyndighed, og hvad man ellers kan forestille sig af myndigheder.

Rejsetilbud: Miniferie i de danske bjerge

En fuldkommen fredet ø

Her er ingen biler. Intet plejehjem. Alt er fredet, og man skal sikkerhedsgodkendes for at få lov at flytte til. Christiansø og Frederiksø er ejet af Forsvarsministeriet, og man kan kun få lov at flytte til øerne, hvis man kan finde et job som skolelærer, tømrer, maler, læge eller et andet essentielt job. Når man stopper i jobbet, må man flytte fra øen igen.

Rejsetilbud: Strandhotel i Nordjylland

Banner rejsekonkurrence
Danmark Christiansø færge rejser

Et kort besøg fra gæsterne

Hver dag i løbet af sommeren kommer færgen fra Bornholm med turister til den lille klippeø, men 3 timer senere er de alle væk igen, for de fleste nøjes med en dagstur. Det kan dog anbefales at blive en nat og opleve øens eget liv næsten uden turister. Du kan dog fint nå at se øen på en dag.

På en cirka 30 minutters gåtur kan du nemlig nå rundt om begge øer. Og du skal ikke gå mange skridt, før du vandrer lige ind i historiens sus, der oser ud af de stenbelagte gader, de gule barakhuse, de mange kanoner og den kæmpelange stenmur, der kringler sig hele vejen rundt om øen.

På denne historiske fæstning bor fortsat 90 mennesker, der dog ikke er særlig militaristiske. De lever midt i historiebogen, og øens mange historier lever videre i dem.

Bornholm, danmark, christiansø, solnedgang, lysthus, ertholmene

Ti ting du måske ikke vidste om Christiansø

Vi skal mod øst
Det kan godt være, at du skal sejle nordpå fra Bornholm for at komme til Christiansø, men Christiansø er det østligste punkt i Danmark. På øen ligger det eneste posthus i øgruppen Ertholmene, som også er øens østligste punkt. Meget mere øst kommer du ikke i Danmark.

Du kan overnatte på Christiansø
Har du lyst til at udforske Christiansø nærmere, er det muligt at overnatte på øen. Hotellet Christiansø Gæstgiveri har seks værelser. Derudover byder Christiansø Gæstgiveri også på egen restaurant/kro, kiosk og købmand. Ønsker du at sove i naturen, så tag teltet under armen og begiv dig ud på øens natur-teltplads. I sommerperioden udvides pladsen, så den omfatter den nordlige del af Kongens Have.

Sydeuropæisk klima i Danmark
Ertholmenes klima er mere solrigt og tørt om sommeren end resten af Danmark. Klimaet på øen påvirkes af det omkringliggende hav og den granit, som øen består af. Derfor føles sommermånederne varmere end resten af Danmark, og det er lunt langt inde i efterårsperioden også.

Planter og træer springer senere ud på Christiansø, end i det øvrige Danmark
De lave havtemperaturer om foråret medfører, at en række planter og træer først springer ud 2-3 uger senere.
Det skal dog nævnes, at det ikke er tilladt at plukke blomster eller fjerne planter og sten fra Christiansø.

Ingen kæledyr på Christiansø
På Christiansø og Frederiksø er det ikke tilladt at tage sine hunde og katte med. Dette er på grund af øens projekt til opsamling af drikkevand og på grund af hensynet til de ynglende fugle.

Christiansø har landets mindste skole
Livet på øen består af et velfungerende samfund. Til det hører en skole med elever fra 0.-7. klasse. Udover skolen byder Christiansø også på andre nødvendige funktioner for de faste beboere.

Øen ejes af den danske stat
Beboerne på Christiansø har ikke mulighed for at stemme til de kommunale valg, da de ikke hører til en kommune. De kan dog stadig stemme til folketingsvalg, folkeafstemning og EU-valg.

Besøg verdens første flådebase
Christian den Femte grundlagde i 1684 verdens første flådebase; fæstningen blev dog nedlagt igen i 1855. Du kan stadig opleve basen og besøge Store Tårn på Christiansø og Lille Tårn på Frederiksø. Store Tårn vurderes til at være fæstningsanlæggets perle. For at de ikke bare skal ende som ruiner, er Store Tårn og Lille Tårn blevet centrum for kultur- og kunstoplevelser for Christiansøs turister og beboere.

Alt er fredet på Christiansø
Ertholmene består af Christiansø, Frederiksø, Græsholm, Lilleø samt flere småøer og klippeskær. Her er alt totalfredet; både fæstningsmure, bygninger og alt dyreliv og natur. Øgruppen med de cirka 40.000 besøgende om året bliver bevaret, så alt står, som det gjorde i gamle dage.

Tag på sælsafari ud for Christiansø
På den lille klippeø Tat finder du en større sælkoloni. Det er derfor oplagt at tage en bådtur rundt om de nærliggende øer i Ertholmene, hvor du kan opleve havets dyreliv. Hvis du er heldig, kan du finde sjældne padder og fugle omkring øernes vandhuller, og der dannes et vidunderligt lydunivers med deres kvidren og kvækken.

Færgeturen til Christiansø
Hop på færgen Ertholm i Gudhjem. I højsæsonen har færgen på Christiansøfarten op til tre afgange alle ugens dage. Ønsker du at rejse i vintersæsonen, kan du sejle med Postbåden Peter. Denne båd sejler en gang om dagen alle hverdage. Sejladsen varer cirka en time.

Nu er du forhåbentlig mere end klar til at planlægge din næste tur til Christiansø. Tag familien eller vennerne med under armen og bliv belært i klassisk dansk historie og kultur.

Udforsk Danmarks øer her

Rigtig god tur til Christiansø!

Om forfatteren

Tine Tolstrup

Tine er uddannet geograf fra Københavns Universitet med fokus med miljøforvaltning og har et solidt kendskab til det danske natur- og kulturlandskab, byudvikling og bosætningsmønstre.
Fra marts til september 2018 drager hun sammen med Sarah Steinitz på opdagelse i ø-riget og rejser rundt til 37 øer i Danmark. Det bliver et eventyr. Et eventyr, de kalder Ødysséen. De er en del af en generation, der flyver verden rundt efter bogen “1000 steder du skal se, før du dør”, men stadig aldrig har været på Avernakø eller kørt over Storstrømsbroen. De vil opsøge de eventyr, der venter rundt om hjørnet – på Fejø, Fanø, Fur og de 34 andre øer, som de rejser rundt til på deres Ødyssé.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.